Hvad er blødt vand og hårdt vand?

Vand er en vigtig del af vores liv. Selvom det måske ikke er noget vi tænker over, så bruger vi rigtig meget vand i løbet af en dag.

Derfor er vandkvaliteten vigtig, og selvom vi ikke tænker over det, så er der faktisk stor forskel på vand. Man skelner tit mellem blød vand og hårdt vand, og det kan måske være forvirrende.

I Danmark har vi generelt ret hårdt vand, men det afhænger i stor grad af hvor i landet man bor. Det kan være problematisk, da hårdt vand ikke altid er det bedste.

Så tænker du måske hvad er blødt vand og hvad er hårdt vand? Det vil vi give dig svaret på i dag, så du kan tage den rigtige beslutning, når du skal sikre den bedste vandkvalitet i hjemmet.

blødt vs. hårdt vand

Blødt vand

Blødt vand er en betegnelse for at vand har et relativt lavt indhold af calcium og magnesium. 

Det er som oftest blødere og lettere, både i smag og måden det rinder ud af vandhanen på, det er også deraf navnet kommer. Blødt vand fremstår oftest mere smagløst og rent.

Generelt har vi i Danmark blødere vand i den vestlige del af landet, mens der i den østlige del er hårdere vand.

Blød vand kan være favorabelt, fremfor hårdt vand. Der findes flere fordele ved at have blødere vand i hjemmet:

Sundere for hår og hud
Undgå kalkaflejringer
Kan have en bedre smag

Hårdt vand

Hårdt vand har modsat et højere indhold af calcium og magnesium. Det skyldes som regel, at vandet har været i tæt forbindelse med kalkaflejringer, når det er boret op ad jorden.

Hårdt vand har som regel en højere Ph-værdi og har en karakteristisk smag. Selvom man ofte kan tænke at vand er smagsløst, så vil der være en tydelig forskel i smagen.

Hårdt vand er generelt ikke det bedste at have, derfor menes der også at være en del ulemper ved hårdt vand:

Tilkalkede vandrør
Kan have bismag
Dårligere for hår og hud

Forskelle mellem blødt og hårdt vand

Man kan måske tænke at vand bare er vand, men faktisk så er der en væsentlig forskel på de to. Der er såmænd både fordele og ulemper ved de to, men det afhænger lidt af formål.

Generelt set vil det være favorabelt at have blødt vand, men lad os kigge nærmere på det og undersøge de egentlige forskelle.

tilkalket bad

Kalkaflejringer

Hårdt vand skaber kalkaflejringer i vandrør, apparater, kedler og kaffemaskiner. Det er ikke kun et træls problem, der kræver mere rengøring. 

Det er faktisk også skadeligt for de forskellige apparater og vandrør. Det kan nemlig reducere levetiden for de tilkalkede ting og i værste fald ødelægge vandrørene.

Modsat så modvirker blødt vand dette, da det som oftest har et meget lavt eller ingen indhold af calcium, vil det ikke skabe kalkaflejringer på samme måde.

Hår og hud

At bade i blødt vand kan være bedre for både håret og huden. Det skyldes at det bløde vand er blidere mod håret og ikke efterlader ophobning af mineraler i håret og på huden.

Derfor er det bløde vand favorabelt til at bade med. Udover at det kan hjælpe dit hår og din hud, når du er i bad, så kan du også undgå at tilkalke dit badeværelse. Derfor kan du forvente at bruge mindre tid på rengøring.

Sæbeforbrug

Vidste du at du kan mindske dit sæbeforbrug med blødt vand? Det er nemlig sådan at blødt vand har lettere ved at få dit sæbe til at skumme, derfor kan du ofte nøjes med at bruge mindre sæbe.

Omvendt har hårdt vand den modsatte effekt og det kan kræve både mere vand og mere sæbe for at få den rette effekt. Det gælder ikke kun når du er i bad, men gælder også for din opvaskemaskine og vaskemaskine.

Det menes generelt at du kan sparer op imod 1/3 del af dit vandforbrug, ved at have blødere vand. Så selvom det kan være en investering at gøre sit vand blødere, så kan det spare penge i sidste ende.

Smag

Smag er en personlig præference, og det kan være svært at vurdere, da alle ikke er ens. I sidste ende kan det også handle om hvad man er vant til.

Dog kan hårdt vand have en tendens til at have en metallisk smag, mens blødt vand ofte er mere blid og mere smagsløst.

Derfor er der flere som foretrækker blødt vand, men igen, der bør man nok prøve begge dele.

Mineraler

Mens blødt vand nærmest ikke indeholder nogle mineraler, så er hårdt vand fyldt med calcium og magnesium.

Det er selvfølgelig en fordel, da det hjælper med at nå det daglige indtag af disse mineraler. Derfor kan hårdt vand tildeles sundere , og hvis man udelukkende ser ud fra dette, så må det være det foretrukne valg.

Det står dog klart at blødt vand har flere fordele og derfor oftest er det som man stræber efter at få.

Hvordan får man blødt vand?

Nu hvor du har hørt om de mange fordele ved blødt vand, så kan du måske undre dig over hvordan man får blødere vand.

Vi har samlet et lille overblik over de mest populære og bedste muligheder på markedet:

Et blødgøringsanlæg

få blødt vand med et blødgøringsanlæg

Et blødgøringsanlæg kan være den komplette løsning til at gøre vandet blødere. Det kobles direkte til din vandforsyning i dit hjem og blødgør vandet i hele boligen, både det vand som bruges i bruseren og i håndvasken.

På den måde slider du mindre på vandrørene og får vand, som er bedre for dit hår og hud. Husk at læse vores guide om de bedste blødgøringsanlæg – Her kan du få en bedre forståelse af, hvordan det fungerer og hvilket anlæg du bør vælge.

Et kalkfjerning anlæg

Kalkaflejringer er oftest det største problem ved hårdt vand. Derfor kan du få et kalkfjerningsanlæg til hjemmet. Den fungerer på samme måde som et blødgøringsanlæg, men fjerner kun kalken fra vandet.

Typisk vil der kun være meget lille forskel på de to anlæg og de bygger som udgangspunkt begge på ionbytnings teknologi. Så læs videre på vores side, for at finde det anlæg der passer dig.

Kalkfilter til bruseren

Er du mest interesseret i at opnå bedre sundhed for din hud og dit hår? Samtidig med at du undgår et tilkalket badeværelse? Så bør du gå efter et kalkfilter til bruseren.

På den måde kan du opnå de gode fordele ved blødt vand, men kun når du er i bad – Du bibeholder dermed stadig mineralerne i drikkevandet. Det er ligeledes en billigere løsning og kan være effektiv, for dig som ikke ønsker kalk i badeværelset.

Måling af vandet

Du kan selv bruge et vand testkit for at teste hårdheden i dit eget vand. Alternativt kan du kontakte din vandforsyning for at få mere information omkring vandet i dit område.

Der er også følgende kort som kan give dig et godt overblik over vandet i din kommune, hvor du kan se om hårdhedsgraden er høj eller lav i dit område.

Hvad kan du selv gøre for at få blødt vand?

Er du i tvivl om hvad du skal gøre? Og bor du i et område med hårdt vand? Så bør du tage handling og få gjort noget ved problemet. Tjek et hårdhedskort for at se om dit område er ramt af hårdt vand.

Du kan også prøve at kontakte din vandforsyning, for at få mere information om lige netop dit vand. De vil ofte kunne give et mere speicifikt svar på vandtilstanden i netop dit hus.

Få gjort noget ved problemet. Der er ingen tvivl om at det bedste er at have blødt vand. Så snart du er opmærksom på problemet, så bør du undersøge mulighederne. Det er derfor vi har lavet denne side, for at hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Den optimale løsning, vil i de fleste tilfælde være et blødgøringsanlæg. Denne tilsluttes direkte til din vandforsyning derhjemme og blødgøre vandet i hele dit hjem. Klart den mest effektive og pålidelige løsning.